Da landbruget igen fik en minister
Siden Poul Nyrup i 1996 omdannede Landbrugsministeriet til Fødevareministeriet, har erhvervet fra tid til anden følt sig noget hjemløs. Ikke sjældent har man haft det indtryk, at ministeriet mere var optaget af forbruger- og miljøspørgsmål end af at sikre et vigtigt erhvervs rammevilkår.
Det var derfor noget af et positivt chok, da den socialdemokratiske fødevareminister Karen Hækkerup klart og uden tøven på delegeretmødet i november fastslog, at ”jeg er stolt og glad over at kunne sige, at jeg er jeres minister.”
Karen Hækkerups udtalelser var på mange måder kulminationen af et år, hvor landbruget fik uhørt politisk og imagemæssig medvind. I foråret præsenteredes den længe ventede rapport fra Natur- og Landbrugskommissionen. Et markant stykke papir, der nok stillede krav om sikring af naturen, men også fastslog, at ”samfundet og de grønne interesser må acceptere, at landbruget som alle andre erhverv skal have lov at udvikle sig«.
Unægtelig nye toner, så nye, at den fynske landbo-formand Niels Rasmussen i sin normalt ellers ret krigeriske dyrskuetale måtte citere Holbergs Jeppe i baronens seng: ”drømmer jeg eller er jeg vågen?”.
L&F så i høj grad vendingen mod større samfundsaccept som resultat af en ambitiøs og radikal anderledes strategi. I stedet for at fremhæve egne ønsker gjorde L&F det til en dyd at fortælle, hvad landbruget betyder for andre. Den 60 mio. kr. dyre imagekampagne fik en del af æren for, at 48 procent af danskerne nu har en positiv holdning til landbruget mod 31 procent før kampagnens start. Men desværre har kampagnen måske også lidt af skylden for den interne splittelse – i hvert fald noterede dens idemand, at kommunikationen til baglandet havde været for dårlig.
Internt i L&F så man for første gang en kvinde i en formandsstol, da Lone Andersen vandt kampvalget om posten som formand for Familielandbruget og dermed viceformand i L&F.
Driftsøkonomisk må 2013 også betragtes som et ganske godt år, nu også med bedre resultater for mælkeproducenterne. Rekordlave renter hjalp godt med, og selv jordpriserne begyndte at stabilisere sig, vel at mærke efter et fald, der levede op til de mest dystre forudsigelser. Priserne var rent faktisk omtrent halveret siden den euforiske og helt urealistiske top i 2009. En gruppe på 10-15 procent af landmændene hang da også fortsat ubehjælpeligt fast i dårlig indtjening og høj gæld.
For andelsvirksomhederne var 2013 med Martin Merrilds ord ”et så forrygende år, at det er uforståeligt, nogle landmænd udtaler mistillid til ledelsen”. Omsætningen steg igen med over ti procent for de fem store, med Arla som suverænt størst og Danish Agro med en næsten ufattelig vækstprocent på 43.
