Tunge aks på tynde strå
1974 er et af de år, erfarne landmænd kan tale længe om. Det startede godt med mild vinter og tidlig forårssåning. April, maj og juni var meget regnfattige og solrige. Jylland var mange steder ramt af hård frost og sandflugt i april. Omkring 1. juli slog vejret endelig om, så kornets modning trak ud.
På det tidspunkt vurderede planteavlskonsulenterne, at der næppe var udsigt til en blot normal kornhøst. Men ”at tærske med øjnene” har altid været risikabelt. Da mejetærskerne begyndte at køre i de tynde marker, blev tanken ”chokerende hurtigt” fuld. Kornhøsten blev ny rekord, i snit for alle korarterne 42 hkg pr. ha, to kgh over den hidtidige rekord. Hveden gav i snit 53,5 hkg. Til gengæld blev der en meget lille høst af halm.
Som året før så landmændenes økonomiske resultater fornuftige ud. Verdensmarkedspriserne var under pres, så det lunede at være under EF’s vinger. Men det var let at få øje på de mørke skyer. På delegeretmøderne lød det fra formændene: ”Kapitalvindingsskatten rider landbruget som en mare og har på det nærmeste sat generationsskiftet i stå”. Værst var som sædvanlig den danske samfundsøkonomi: ”Dansk økonomi driver omkring som en robåd på oceanet. Siden 1960 har vort forbrug pr. år oversteget vores produktion med to procent. Det kan ikke fortsætte”.
Landmændene var klar over det. De tiltrængte nyinvesteringer lod vente på sig. Men de landmænd, der tog fat, måtte konstatere, at den effektive rente på realkreditlån i 1974 passerede 15 pct. To år før var den ca. 10,5 pct.
I opbygningen af det fælles faglige arbejde på landsplan passerede landbo- og husmandsforeningerne en milepæl. På alle fagområder, undtagen økonomi og husholdning, var fælles landsudvalg på plads, og alle medarbejdere kunne samles i det nybyggede faglige landscenter i Viby ved Århus: Vidensbank og udviklingscenter for fremtidens faglige udfordringer.
